Om Os

Navnet GenbrugsMastiff er opstået i takt med at os ildsjæle bag foreningen, i stigende grad har ønsket at dele ud af vores store erfaring og viden indenfor molos racerne, i håb om at kunne støtte og hjælpe disse hunde. Ex racer som Cane Corso, Presa Canario, Dogue De Bordeaux lignende racer og blandinger heraf. Flere af vores ildsjæle og samarbejdspartnere har ligeledes stor erfaring og interesse indenfor flere forskellige hunderacer, om det handler om fodring, generel sundhed, parkour/balance træning, udstilling/show træning, genoptræning, adfærdstræning, svømmetræning og meget mere.


Foreningen hjælper hunde og deres ejere, som af uforudsigelige grunde er havnet i en skidt situation. Vores mål er at forbedre hundes levevilkår i Danmark, specielt molosser racer. Alle racer hjælpes eller henvises til troværdige samarbejdspartnere. 


Vi ildsjæle bag, træner til dagligt selv hunde i forskellige discipliner, discipliner som bla. gavner deres selvtillid, balance, styrke og mentale tilstand. Vi træner også ringtræning, Lydighed, miljø, sportræning og meget mere. Vi udstiller vores egne hunde og deltager i andre hunderelaterede arrangementer. Vi elsker at omgås hunde og hjælpe dem som er i nød. Rent ud sagt , vi brænder for det vi  elsker - nemlig hundene.


Læs hundeloven her:

https://danskelove.dk/hundeloven 

Foreningens Formål

Foreningens formål: GenbrugsMastiff er en frivillig og ulønnet forening. Foreningen har til formål at forbedre hundes levevilkår og hjælpe hunde i dårligt stillede situationer. Vi huser ’’genbrugshunde’’, som har akut behov for at få hjælp i form af eks. Pasning, pleje, tilsyn/behandling ved dyrlæge, omplacering eller af andre grunde har brug for kyndig hjælp. For at forebygge at hunde ender i aflivninger, som kastebolde mv. hjælper vi med gode råd, vejledning, træning, vi oplyser kommende hundeejere om at undgå hvalpefabrikker og guider hundeejere til at leve op til deres ansvar – det at varetage en hund. 

Vi formidler kun hunde til ansvarlige ejere og ønsker ikke at bidrage til avl. Vi kæmper for ændringer i den nuværende hundelov – Både skambidsparagraffen, listen over de 13 forbudte hunderacer og blandinger heraf.

Bliv medlem her