K9Biathlon for alle afholder Danmarks største og sjoveste forhindringsløb for dig og din hund!
Læs alt om events, reglement og meget mere på deres hjemmeside her:
https://k9b.dk
Følg med og få ugentlige opdateringer på deres Facebook side her: https://www.facebook.com/share/1KW1sosuNj/?mibextid=wwXIfr
K9Biathlon blog-indlæg:
Fra Lottes små hundeevents i baghaven til GenbrugsMastiff – og nu en drivkraft i K9Biathlon!
Jeg hedder Tatiana, og min rejse startede for mange år siden, da jeg som frivillig trådte ind i Lottes verden af hundeevents. Dengang var arrangementerne små og foregik i Lotte og Torbens baghave, men med tiden voksede de sig større og blev til ægte fester for hundeejere – en udvikling, jeg havde den store fornøjelse at følge med i.
Min passion for hundene og den glæde, de bragte med sig, førte dog snart til, at jeg ville gøre noget mere. Jeg indså, at jeg ikke blot ville fejre de gode øjeblikke, men også ville bidrage til at redde de hunde, der havde brug for hjælp. Dette engagement voksede i takt med, at jeg reddede hunde – specielt molos typer – gennem årene. Det blev tydeligt, at mit kald lå i at gøre en reel forskel for dyrene.
I dag er jeg formand for foreningen GenbrugsMastiff, en frivillig dyreværnsorganisation, som officielt har eksisteret i fire år. Vores fristed ligger smukt placeret på Sydfyn, og her arbejder vi utrætteligt med at redde hunde, omplacere dem, rehabilitere dem og meget mere. Vores indsats spænder bredt: vi hjælper på Fyns herberger og varmestuer, træner hunde, foretager adfærdstest, behandler dem og støtter både hunde og ejere – særligt når uheld eller udfordringer opstår.
Foreningen er blevet et fristed for både hunde og de mange frivillige, der med stor passion og dedikation støtter vores arbejde. Vores aktiviteter er alsidige og spænder fra hunderedning og rehabilitering til hundetræning og sociale arrangementer, alt sammen med fokus på at sikre, at hundenes sundhed og trivsel er i højsædet. Det er essentielt for os, at alle aktiviteter sker på hundenes præmisser, så både hund og ejer kan nyde de positive oplevelser sammen.
En særlig passion, der har fået os til at gribe nye muligheder, er hundesporten K9biathlon - et forhindringsløb for hund og ejer. Efter at have ladet os inspirere af flere forskellige hundesportsgrene, blev K9biathlon en naturlig forlængelse af vores arbejde. Foreningens dedikerede frivillige, har været bane-byggere og hjælpere i et andet forbund, hvilket vi har været supertaknemmelige for. Flere frivillige har også deltaget til utallige løb og konkurrencer – en succes, der banede vejen for vores videre satsning. Nu tilbyder vi træning på vores helt egen K9biathlon-bane, hvor vi konstant stræber efter at blive klogere og bedre til sporten, samtidig med at vi styrker båndet mellem hund og ejer.
Vi brænder så meget for denne sport, at vi er blevet venskabsklub med K9biathlon for alle. Som store fortalere for sporten ønsker vi at bidrage positivt til dens eksistens og udvikling. Det betyder, at vi ikke bare træner og deltager i løb, men også støtter fællesskabet omkring sporten og hjælper med at udbrede kendskabet til dens mange fordele – både fysisk og mentalt for hund og ejer.
Vores engagement har allerede resulteret i flere markante øjeblikke. Sidste år afholdt vi vores allerførste løb i de idylliske omgivelser omkring vores gård – et event, der markerede starten på en ny æra for os. Udover at invitere nye entusiaster til at prøve kræfter med K9biathlon, er vi også aktive til en række events rundt om i landet. Du vil i år se os med K9biathlon-logoet på ryggen til det fynske dyrskue den 13.-15 juni, livsstilsmesse på Brahetrolleborg den 22.-24 august samt til årets sidste K9Biathlon for alle løb i Svendborg den 10.-12 oktober. Vi vil ikke udelukke, at flere events vil blive booket ind i vores kalender.
Her hos GenbrugsMastiff er hundenes sundhed og velvære altafgørende. Det skal være sjovt og meningsfuldt for både hund og ejer, og vi arbejder målrettet for at skabe netop dette. Derfor afholder vi også et påsketræningsløb den 20.-21. april her hos os – en begivenhed som er årets første, hvor alle er velkomne, uanset om du er ny i fællesskabet eller en erfaren deltager. Dagene vil byde på træningsløb i kategorien gå- og løbehold, ruterne er knap 3 km. Der vil være mulighed for at blive vejledt i sporten, I hvilket udstyr vi anbefaler at bruge, samt mulighed for at prøve egnet udstyr. Læs mere om påske træningen og tilmeld dig via dette link: https://k9biathlonfyn.nemtilmeld.dk/1/?
Ønsker du at læse mere om vores arbejde, eller vil du gerne blive en del af vores inspirerende fællesskab? Besøg vores hjemmeside på www.genbrugsmastiff.dk eller find os på Facebook under navnet GenbrugsMastiff.
En særlig tak går ud til Lotte, Torben og hele teamet bag K9biathlon for alle, for al det arbejde som bliver lagt, for at kunne glæde en masse hunde og ejere!
Vores vision er klar: Vi vil have Danmarks hunde og ejere i topform – med hjerte og engagement motiverer vi flere til at komme op af sofaen, tage løbeskoene på og blive en del af et aktivt fællesskab. Samtidig arbejder vi dedikeret for at styrke og udvikle sporten, så den kan vokse og inspirere fremtidige generationer på bedste vis.