Hvad er K9Biathlon?


K9Biathlon er en actionfyldt sport, hvor du og din hund sammen skal gennemføre en forhindringsbane over en bestemt distance. Banen kan byde på alt fra at rutsje ned i vand, løbe gennem mudder, kravle under eller klatre over forskellige forhindringer – en udfordring, der kræver både samarbejde og udholdenhed!


Selvom sporten stadig er relativt ny i Danmark, vinder den hurtigt popularitet.


K9Biathlon er for dig, der vil styrke båndet til din hund på en sjov og aktiv måde. Det handler ikke kun om fart og konkurrence, men om at have en fed oplevelse sammen – altid på hundens præmisser.


Alle kan være med!


Uanset om du er nybegynder eller erfaren, kan du træne hjemme eller deltage i organiserede træninger og konkurrencer i Danmark, Sverige og Tyskland.


Det rigtige udstyr er vigtigt!


For at få den bedste oplevelse skal du bruge det rette udstyr:
• Sele – Skal være ergonomisk tilpasset hunden og give fri bevægelighed. Snoren må ikke fastgøres i halsbånd under løb.
• Løbebælte og elastikline – Giver komfort og fleksibilitet for både dig og din hund.


Se vores anbefalinger på “Vi anbefaler”-siden, hvor vi linker til det bedste udstyr.


Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang?


Kontakt os på info@genbrugsmastiff.dk – vi hjælper gerne!