Vedtægter for foreningen GenbrugsMastiff


Navn og hjemsted:
Foreningens navn er GenbrugsMastiff og er stiftet den. 15/4-2021.
Foreningens hjemsted er på Østfyn. Facebook-side er ’’GenbrugsMastiff’’.
Hjemmesiden er www.genbrugsmastiff.dk
Cvr. 42306231


Foreningens formål:
GenbrugsMastiff er en frivillig, ulønnet forening, der arbejder for at forbedre danske hundes levevilkår og støtte hunde i udsatte eller kritiske situationer. Vores primære fokus er at hjælpe ’’genbrugshunde’’ – hunde, der på grund af forskellige omstændigheder har akut behov for hjælp. Dette kan omfatte pasning, pleje, dyrlægebehandling, tilsyn, omplacering eller andre former for støtte og omsorg.
Vi stræber efter at forebygge, at hunde ender i aflivning eller bliver behandlet som kastebolde. Derfor tilbyder vi en bred vifte af støttemuligheder, herunder rådgivning, vejledning og træning til både nuværende og kommende hundeejere. Vi informerer om farerne ved hvalpefabrikker og hjælper med at sikre, at hundeejere forstår og tager ansvar for deres hunds trivsel, sundhed og behov på lang sigt.
Vores mål er at sikre, at hunde bliver behandlet med respekt og omsorg gennem hele deres liv. Derfor formidler vi kun hunde til ansvarlige og forberedte ejere, som kan give hundene et kærligt hjem. Vi støtter ikke hundeavl, da vi mener, at fokusset bør være på at hjælpe de hunde, der allerede er i systemet og har brug for et nyt hjem.


Medlemmer:
Alle og enhver kan til en hver tid, melde sig ind i foreningen. Bestyrelsen kan desuden træffe beslutninger om at ekskludere et medlem, hvis det er bestyrelsens opfattelse at medlemmet skader foreningens virke, eller på anden måde modarbejder foreningens formål.


Kontingent:
Der træffes beslutning om kontingentets størrelse på foreningens årlige generalforsamling.


Foreningens ledelse:
Ledelsen af foreningen varetages af bestyrelsen, og består af 5-7 personer som vælges på den årlige generalforsamling. Det er op til bestyrelsen selv at konstituere sig med en formand, næstformand, kasserer og sekretær. Det er op til bestyrelsen selv at fastsætte sin forretningsorden og har kun mulighed for at træffe beslutninger herom, ved et flertal inkl. Formanden og næstformanden er til stede.
Skulle det ske at der i bestyrelsen er stemmelighed, er det formandens stemme som er afgørende.
Bestyrelsesmøderne aftales indbyrdes, når formanden finder det nødvendigt, eller hvis 3 medlemmer i bestyrelsen finder det nødvendigt.
Bestyrelsen kan om nødvendigt, træffe beslutninger om at nedsætte et aktivitetsudvalg til særlige opgaver.


Økonomi og regnskab:
Foreningens økonomi baserer sig på frivillige donationer, sponsorater, legater og medlemskontingenter.
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar – 31. december.


Forpligtigelser:
Formanden tegner i foreningen, sammen med næstformanden eller kassereren i foreningen.
Bestyrelsen og dens medlemmer hæfter ikke for eventuel gæld i foreningen.


Generalforsamlingen:
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april måned, og der skal senest varsles til foreningens medlemmer 14 dage før (foruden den stiftende generalforsamling). Tid og sted vil også blive bekendtgjort i samme varsel.
Kun medlemmer som har indbetalt kontingent 3 måneder før, har stemmeret til generalforsamlingen. Alle afgørelser træffes ved et simpelt stemmeflertal og ved håndsoprækning. En stemme kan ikke afgives ved fuldmagt.

Dagsordenen på den ordinære generalforsamling er følgende:
Valg af dirigent
Valg af referent
Beretning fra formanden
Regnskab forelægges. Regnskabet godkendes af generalforsamlingen.
Fastsættelse af kontingent
Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor
Indkommende forslag


Eventuelt
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 3 år ad gangen. Den første gang vælges der 4 medlemmer for en periode på 3 år, og derudover vælges resten for 2 år. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal senest være bestyrelsen i hænde 3 uger før generalforsamlingen.
For at afholde en ekstraordinær generalforsamling, skal mindst 50% af foreningens medlemmer indsende en skriftlig meddelelse herom, eller et flertal af bestyrelsen har et ønske om det.
På den ekstraordinære generalforsamling er det kun forslag, som er blevet optaget på den udsendte dagsorden som kan behandles herpå.

Vedtægtsændringer:
Ved vedtægtsændringer skal 2/3 af samtlige afgivne stemmer skal være enige i forslaget.


Opløsning:
Hvis foreningen opløses, går tilgodehavende til:
Foreningen Fairdog, Snavevej 130, 5390 Martofte - Cvr. Nr. 33026803


Foreningens bestyrelse:

Formand, Anya Tatiana

Næstformand, Maya Wulffsberg

Kasserer, Michelle Andersen

Sekretær, Kristina Andersen

Bestyrelsesmedlem, Tea Jakobsen

Suppleant, Freja Thykjær

14-10-2024