Hunde til formidling

Loui søger nyt blivende hjem


Loui er en American bully XL hanhun på 4 år, vejer ca. 62 kg og er kastereret.


Han har ABKC stamtavle, søn af Monster pride Magnus x Mia.


Loui er en stor kælebamse, som nyder alt det opmærksomhed, som han kan få. Han elsker at blive aktiveret i naturen, ligeså meget som han elsker at ligge og putte. Han er ikke van til hverken sofa eller seng, andet end når han en sjælden gang får lov.


Han har et fantastisk sind og er fyldt med ren kærlighed. Børn er han fantastisk til og han bor pt. med en staff tæve, som han trives godt med.


Han er en hvalp i en stor krop og klumset. Han går pænt i snor, men kan godt afvige hvis der kommer en kat eller andet spændende - derfor er det vigtigt med en familie der kan styre dette.


Han har haft en del seperationsangst i hans tidligere år, dette er han dog vokset fra. Men det skal være en familie der kan “magte” og omfavne dette, hvis det skulle ske igen i den første tid.


Vigtige oplysninger:
- Han kan ikke med katte
- Et hjem med god plads og have vil være optimalt for Loui
- Han er på specialkost grundet sart mave (forvent ca. 800-1000/md)
- Bor man i lejebolig, skal der fremvises dokumentation for at American Bully ikke er forbudt i lejemålet.


Loui kan besøges hos hans nuværende familie i 8732 Hovedgård.


Loui formidles på en bindende kontrakt og koster et formidlingsgebyr på 3600 kr.


Med Loui følger hans vante ting som udstyr, lidt foder samt hans dokumenter.


Lyder Loui som en hund for dig/din familie, så kontakt Loui’s ejer på tlf nr. 40500729


Kun seriøse henvendelser!