Hunde til formidling

Pelle søger sit nye hjem


Pelle er en 5-årig, intakt bichon frisé-blanding på 7,7 kg.


Han er en glad og kærlig dreng, som rigtig gerne vil med på tur. Han går pænt i snor og passerer andre hunde fint og roligt. Han kører også fint med i bil, men kan indimellem blive en smule stresset under kørslen.


Pelle er renlig og kan være alene hjemme. Dette skal dog naturligvis startes stille og roligt op igen i et nyt hjem, så han får en tryg overgang til sine nye omgivelser.


Pelles pels kræver daglig kærlig pleje i form af børstning samt regelmæssig klipning. Det er derfor vigtigt, at hans kommende hjem er indstillet på den tid og pleje, det kræver at holde hans pels sund og fri for filtre.


Pelle søger et roligt hjem, hvor han kan få lov til at være i centrum og nyde masser af nærvær.


Han har tidligere været en såkaldt enemands-hund, og vi ønsker derfor at finde et hjem med lignende rammer. Vi søger et hjem uden andre dyr og uden en stor familie, hvor der er tid og overskud til at give Pelle den tætte tilknytning og trygge hverdag, som vi ønsker for ham.


Pelle er for nylig blevet sundhedsundersøgt hos dyrlægen, og hans vaccinationer er opdaterede.


Med Pelle følger foder til den første tid, hans sundhedsbog, tilpasset udstyr samt andre af hans vante ting, så overgangen til det nye hjem bliver så tryg som muligt.


Pelle formidles med en bindende adoptionskontrakt og personlig pasningsvejledning. Der underskrives desuden en erklæring om avlsforbud.


Formidlingsgebyr: 4.000 kr.


Er du/I interesseret i Pelle?

Kan du/I tilbyde Pelle det rolige og kærlige hjem, vi søger til ham, hører vi meget gerne fra dig/jer.

Send en mail til adoption@genbrugsmastiff.dk, og fortæl lidt om dig/jer, jeres hverdag, og hvad I kan tilbyde Pelle.