Dakota søger et erfarent og aktivt hjem
Dakota er en 1,5 år gammel Renascence Bulldog tæve, ikke steriliseret.
Hun søger et hjem hos en erfaren ejer med kendskab til brugshunde, da hun besidder et stort drive og et betydeligt potentiale, som kræver målrettet træning og aktivering.
Dakota er ikke en hund, der trives med blot daglige gåture. Hun har behov for både fysisk motion og mental stimulering på et højere niveau. Hun stammer fra brugslinjer, hvilket stiller krav til den kommende ejer om forståelse for racens behov og arbejdsglæde.
Hun har udviklet nogle uønskede adfærdsmønstre, som der allerede arbejdes med, og som skal arbejdes videre med i hendes nye hjem. Dette inkluderer blandt andet jagt af biler fra haven, ofte med høj vokalisering, samt lignende reaktioner under gåture. Derudover kan hun reagere på nogle andre hunde, både i haven og på tur.
Over for mennesker er Dakota venlig og imødekommende, og hun hilser gerne på fremmede, eksempelvis i dyrebutikker.
Hun er en kærlig og rolig hund i uforstyrrede rammer.
Hun kræver moderat pelspleje i form af ugentlig børstning for at reducere fældning og forebygge knuder i det lange pels.
Dakota kan ikke bo sammen med katte eller andre tæver. Hvis der allerede er hund i hjemmet, skal det være en større, kastreret hanhund.
Det er vigtigt, at hundene mødes og fungerer godt sammen inden en eventuel formidling, da Dakota leger voldsomt og ikke altid er bevidst om sin egen størrelse.
Hun egner sig ikke til hjem med børn, da hun ikke har erfaring med dem og generelt har et aktivitetsniveau, der ikke harmonerer med en småbørnsfamilie.
Det nye hjem skal være et hus med en sikker lukket have, i rolige omgivelser og ønskeligt med en have, der er tilbagetrukket fra vejen.
Alene hjemme træning skal startes stille ud. Dakota er burtrænet og har tidligere kunnet være alene hjemme i bur.
Hun er tidligere påbegyndt bidtræning med stor motivation. Der er dog fortsat stort behov for at arbejde med grundlæggende lydighed og træning. Ved interesse kan der henvises til relevante klubber i Danmark, hvor denne type træning udføres professionelt.
Dakota søger et hjem, der kan tilbyde struktur, erfaring og et aktivt liv, hvor hendes potentiale kan udvikles og udnyttes positivt.
Formidlingsgebyr 3600 kr.
Dakota er opdateret på vacciner samt hun er sundhedsundersøgt.
Med til Dakota følger tilpasset udstyr og hendes vante ting. Der medfølger foder til den første tid, sundhedsbog, kontrakt og pasningsvejledning.
Der underskrives på avlsforbud.
Overholder du disse krav?
Og er du oprigtig interesseret i at tilbyde Dakota et godt hjem?
Så send os en mail på adoption@genbrugsmastiff.dk og fortæl hvad du/I kan tilbyde Dakota.

