Bertram søger et kærligt og tålmodigt hjem.
Bertram er en glad og mild Staffordshire bullterrier på 4 år, som desværre står og mangler et nyt hjem. Han har udviklet epilepsi for cirka et år siden, helt uventet og uden kendt arvelighed i linjerne. Lige nu får han anfald med ca. 8-12 dages mellemrum, og vi er i tæt dialog med dyrlægen om at finde en ny medicin, da den nuværende ikke virker optimalt. Den del tager vi os af, målet er at gøre ham anfaldfri eller i det mindste reducere dem betydeligt.
Om Bertrams epilepsi:
Anfaldene varer ca. 40 sekunder.
Han er lidt groggy i et par minutter efter, men bliver hurtigt sig selv igen
Han mærker ikke selv, når han får et anfald og er glad kort efter
Om Bertram:
Altid glad, vi har aldrig set ham sur, heller ikke overfor andre hunde.
Vant til børn og kan være alene hjemme uden ballade.
Fodres med BARF (Fodax/Mush)
Elsker gåture og træning.
Skal ikke være alene 8-10 timer dagligt i nyt hjem.
Samvær med anden hanhund skal ikke testes.
Han er pt. intakt, men vil blive kastreret inden flytning, da han ikke må indgå i avl.
Vi synes, det er synd at aflive en ung og livsglad hund uden at give ham chancen for at få den rette behandling og et hjem, hvor han kan trives. Derfor leder vi efter nogen med tid, overskud og kærlighed til at give Bertram det liv, han fortjener.
Med Bertram følger vante ting som udstyr, lidt foder, pasningsvejledning samt en bindene kontrakt.
Han skal besøges i Greve.
Hans forsikring kan overflyttes til ny ejer.
Han koster et symbolsk Formidlingsgebyr.
Hvis du tror, du kunne være Bertrams nye menneske, så skriv endelig på mail info@genbrugsmastiff.dk
*Teksten er skrevet af Bertram’s opdrætter, som med glæde hjælper til på sidelinjen.

